
Geokodning af bygninger
Bygningstemaet i de digitale kort har et meget stort anvendelsespotentiale når det kombineres med registeroplysninger – f.eks. informationerne i Bygnings- og Boligregisteret BBR. Med koblingen mellem bygning og register kan der gennemføres analyser og visualisering af data, som giver et langt større overblik end det er muligt ved blot at se på udtrækslister.
Geokodningen baseres på kommunernes tekniske kort, flyvefotos, matrikelkort, ejendomsdata fra BBR, ESR og KRR. I hovedtræk foregår det på denne måde:
- En automatisk proces hvor en række rutiner placerer punkter i bygningsflader
- Visuel kontrol på skærmen af alle punkter og korrektion af fejlplacerede punkter
- Digitalisering af delelinier i sammenhængende bygninger og dannelse af BBR-flader
- Gennemgang af ”ikke-placérbare” punkter sammen med kommunens registerfører og/eller kontrol i byggesag
- Evt. verifikation ”i marken”
- Kommunen varetager den efterfølgende vedligeholdelse af data
Det tager typisk 6-8 uger at gennemføre et geokodningsprojekt. BlomInfos erfaring er, at mere end 90 % af bygningerne kan geokodes ved det koncept vi har udviklet. Dermed bliver det arbejde kommunerne selv skal udføre, reduceret til et minimum og færdige data er klar på rekordtid.
|